Hilde lirkede låget op og fandt en række breve. Uvilkårligt skimmede hun rummet, som om bedstemoren havde været forbi fra det hinsides for at stille æsken fra sig. Hun åbnede det første brev og læste. ”Jeg håber, at det er juletid nu – og at du er blevet voksen. Læs et om dagen og lad os sammen gå julen i møde. Find et godt sted til min smukkeste engel.” Hilde vidste med det samme, at det var den håndstore porcelænsengel, som hun ikke havde set i årevis, der måtte være tale om. Hun fandt den, pænt indpakket i en serviet, i kassen.

Næste dag vågnede Hilde efter en urolig nat. Dagen før havde hun knoklet i mange timer for at få indrettet en lille hyggekrog i stuen, der kunne fungere som et lille helle, når hun i indflytningsrodet ville få brug for en pause. Hun lod sig synke ned i den store, gamle lænestol med et krus the. Bedstemorens engel stod på et lille, rundt bord og opbød god stemning og håb.
”Kan du huske Bedstes julesmåkager? Her får du i hvert fald den hemmelige opskrift. Måske har du ikke tid til at bage i dag, men lov mig at gøre det inden jul.”

Den tredje dag var Hilde ved at have alle køkkenting på plads i sit nye hus. Hun frydede sig over at give alting en meningsfuld placering. Køleskabet kørte fint, men var temmelig tomt. Det var på tide at få handlet. Hun satte sig for at skrive en huskeseddel. Bedstemoderens kasse med breve stod på bordet.
”Har du mon pyntet op udenfor? Hvad med en lyskæde eller en nisse? Jeg elsker jul, så jeg ville vælge begge dele.”
På vej ud for at handle – udover mad – helt sikkert også en lyskæde, så hun sine barndomsminder på nethinden af bedstemors hyggelige, julepyntede hus.

Nu var der i hvert fald lyskæder. Måske var det stukket lidt af dagen før. Hildes lille hus mindede nu en anelse om en lysfakkel i skovbrynet. Hun smilede og vidste, at hendes bedstemor ville have elsket det. Brevet i dag havde mindet hende om varm kakao med flødeskum og et lille drys kanel, som de havde lunet sig med om vinteren i hendes barndoms hyggestunder. Hun elskede duften og blev varm om hjertet. Lige den rette medicin til at komme videre med udpakning og indretning.
Med et smil, der fyldte hele ansigtet, begyndte hun at stille reoler og bøger på plads.

Hilde vågnede ud på natten i sin gamle lænestol. Sent på aftenen havde hun fundet en længe glemt bog og havde glemt alt om sit igangværende projekt. Nu strakte hun sin ømme krop og trissede ud i køkkenet, hvor hendes tandbørste stadig ikke var kommet videre fra. Næste rum til indretning måtte og skulle være badeværelset. Hun skottede til bedstemorens breve og besluttede, at det ikke var for tidligt at læse det femte brev.
”Kære pige. I dag vil jeg kigge ned på dig fra stjernerne og overøse dig med kærlighed.”
Den følelse sad allerede i hende. En glædeståre kildede i øjenkrogen.

Stangen til badeforhænget ville bare ikke blive siddende. Sveden sprang, og Hilde bandede over det. Pokkers også, så var hun nødt til at komme afsted efter en ny. Det ville være så dejligt at være færdig med dette rum. Hun betragtede de gammeldags klinker, der var så kitsch, at de var cool. Det var en del af charmen ved det gamle hus.
I køkkenet læste hun dagens brev.
”Jeg forestiller mig, at du har et badekar. Køb noget velduftende badesalt, nyd et langt bad med julemusik i ørene.”
Hilde mindes smilende en gammel murerbalje, hvori hun havde fået rød og krøllet hud.

Søndag formiddag var Hilde i fuld gang med at bage Bedstes småkager. Duften bredte sig og fyldte køkkenet med den stemning, der hørte julen til. Skøn måde at blive husket på bedstemorens smittende juleglæde. Hun så allerede frem til at sætte tænderne i en lun og sprød kage.
Senere sænkede hun sig forventningsfuld ned i det varme og velduftende vand, med et glas gløgg og nogle småkager inden for rækkevidde. Hun følte sig allerede meget godt tilpas. Dagens brev fra bedstemor havde mindet hende om Peters Jul, så den lydbog satte hun i gang, mens hun til fulde nød sit bad.