Hilde lirkede låget op og fandt en række breve. Uvilkårligt skimmede hun rummet, som om bedstemoren havde været forbi fra det hinsides for at stille æsken fra sig. Hun åbnede det første brev og læste. ”Jeg håber, at det er juletid nu – og at du er blevet voksen. Læs et om dagen og lad os sammen gå julen i møde. Find et godt sted til min smukkeste engel.” Hilde vidste med det samme, at det var den håndstore porcelænsengel, som hun ikke havde set i årevis, der måtte være tale om. Hun fandt den, pænt indpakket i en serviet, i kassen.

Næste dag vågnede Hilde efter en urolig nat. Dagen før havde hun knoklet i mange timer for at få indrettet en lille hyggekrog i stuen, der kunne fungere som et lille helle, når hun i indflytningsrodet ville få brug for en pause. Hun lod sig synke ned i den store, gamle lænestol med et krus the. Bedstemorens engel stod på et lille, rundt bord og opbød god stemning og håb.
”Kan du huske Bedstes julesmåkager? Her får du i hvert fald den hemmelige opskrift. Måske har du ikke tid til at bage i dag, men lov mig at gøre det inden jul.”

Den tredje dag var Hilde ved at have alle køkkenting på plads i sit nye hus. Hun frydede sig over at give alting en meningsfuld placering. Køleskabet kørte fint, men var temmelig tomt. Det var på tide at få handlet. Hun satte sig for at skrive en huskeseddel. Bedstemoderens kasse med breve stod på bordet.
”Har du mon pyntet op udenfor? Hvad med en lyskæde eller en nisse? Jeg elsker jul, så jeg ville vælge begge dele.”
På vej ud for at handle – udover mad – helt sikkert også en lyskæde, så hun sine barndomsminder på nethinden af bedstemors hyggelige, julepyntede hus.

Nu var der i hvert fald lyskæder. Måske var det stukket lidt af dagen før. Hildes lille hus mindede nu en anelse om en lysfakkel i skovbrynet. Hun smilede og vidste, at hendes bedstemor ville have elsket det. Brevet i dag havde mindet hende om varm kakao med flødeskum og et lille drys kanel, som de havde lunet sig med om vinteren i hendes barndoms hyggestunder. Hun elskede duften og blev varm om hjertet. Lige den rette medicin til at komme videre med udpakning og indretning.
Med et smil, der fyldte hele ansigtet, begyndte hun at stille reoler og bøger på plads.

Hilde vågnede ud på natten i sin gamle lænestol. Sent på aftenen havde hun fundet en længe glemt bog og havde glemt alt om sit igangværende projekt. Nu strakte hun sin ømme krop og trissede ud i køkkenet, hvor hendes tandbørste stadig ikke var kommet videre fra. Næste rum til indretning måtte og skulle være badeværelset. Hun skottede til bedstemorens breve og besluttede, at det ikke var for tidligt at læse det femte brev.
”Kære pige. I dag vil jeg kigge ned på dig fra stjernerne og overøse dig med kærlighed.”
Den følelse sad allerede i hende. En glædeståre kildede i øjenkrogen.

Stangen til badeforhænget ville bare ikke blive siddende. Sveden sprang, og Hilde bandede over det. Pokkers også, så var hun nødt til at komme afsted efter en ny. Det ville være så dejligt at være færdig med dette rum. Hun betragtede de gammeldags klinker, der var så kitsch, at de var cool. Det var en del af charmen ved det gamle hus.
I køkkenet læste hun dagens brev.
”Jeg forestiller mig, at du har et badekar. Køb noget velduftende badesalt, nyd et langt bad med julemusik i ørene.”
Hilde mindes smilende en gammel murerbalje, hvori hun havde fået rød og krøllet hud.

Søndag formiddag var Hilde i fuld gang med at bage Bedstes småkager. Duften bredte sig og fyldte køkkenet med den stemning, der hørte julen til. Skøn måde at blive husket på bedstemorens smittende juleglæde. Hun så allerede frem til at sætte tænderne i en lun og sprød kage.
Senere sænkede hun sig forventningsfuld ned i det varme og velduftende vand, med et glas gløgg og nogle småkager inden for rækkevidde. Hun følte sig allerede meget godt tilpas. Dagens brev fra bedstemor havde mindet hende om Peters Jul, så den lydbog satte hun i gang, mens hun til fulde nød sit bad.

En uges ferie til at flytte havde ikke været nok. Der stod stadig kasser og ting alle mulige steder i huset, hvor det ikke var planen, at de skulle stå.
Da Hilde kom hjem efter arbejde, satte hun sig et øjeblik i køkkenet for at samle tankerne. Dagens brev fra bedste lå foran hende.
”Sødeste skat, elsker du stadig appelsiner? De dufter lidt af jul, ikke?”
Hilde rakte ud efter skålen på bordet, som hun netop havde fyldt med disse frugter. Hun satte en negl i skralden og fremkaldte et lifligt duftende sprøjt. Jo, den duft hørte bestemt også sammen med julen.

”Ild i pejsen er noget af det hyggeligste i juletiden.”
Hilde huskede, hvordan hun og hendes søskende havde siddet på knæ foran pejsen med bambuspinde og skumfiduser. Hun huskede også, hvor bekymret hendes mor havde set ud i ansigtet, da historien blev genfortalt i alle dens detaljer. Smilet voksede stort frem.
I skuret fandt hun noget tørt brænde, hvormed hun byggede et bål i et fad på terrassen. Ikke helt det samme, men det var også dejligt på sin egen måde.
Skumfiduser havde hun heller ingen af, men hun havde en pølse, som hun kunne riste på en pind. Varme i kulden.

Efter arbejde havde Hilde været ude at handle de første julegaver. Hun plejede ellers at være godt med ved denne tid, men flytningen havde grebet forstyrrende ind. Nu var gaverne til hendes forældre og søskende på plads. Hun havde valgt selv at pakke dem ind, inspireret af dagens brev fra Bedste.
”Kan du mon stadig huske de fine til og fra kort, vi lavede sammen?”
Tusser, karton og klistermærker lå fordelt på bordet, mens julemusikken satte stemningen i køkkenet. Hilde fabrikerede kort med nisser, hjerter og engle – og elskede hvert øjeblik af det. Derpå skrev hun en sød julehilsen på dem hver.

”Min kæreste pige, hvis du ikke har lavet dine juledekorationer endnu, kunne du gå en tur i skoven og se, hvad du kan finde af spændende ting og sager.”
Sikke da en hel fantastisk idé.
Hilde så sig omkring i det dejligste vejr. Solen var kun så småt på vej ned og et florlet lag af frost lå på jord og planter. Hvor var det dog smukt. Hun fandt sin telefon frem og knipsede begejstret et par billeder.
Bag huset gik en smal sti ind i skoven, hun fulgte den og fandt snart både kogler, kviste og frøkapsler, der kunne pynte en dekoration.

Bedstes brev havde ikke overraskende opfordret hende til at få lavet juledekorationer. Hun genkaldte sig sin ældre slægtnings smukke kreationer. Et minde, om en opsats med et cirkustelt og lys i alle regnbuens farver, dukkede pludseligt op på nethinden. Hilde huskede det, som den festligste juledekoration hun nogensinde havde set. Trods det sjove minde, ville hun selv fremstille nogle mere traditionelle kreationer.
Flere timer senere havde hun fået lavet to meget store og flere mindre dekorationer. Flere gange undervejs havde hun været i haven for at hente mere gran, kogler og andre spændende ting. Nu pyntede og duftede de i hele huset.

Hildes forældre og søskende ville i dag komme til julefrokost. Vanen tro havde de fordelt opgaverne imellem sig, lige som de også skiftedes til at være vært fra år til år. Menuen var helt traditionel og forberedelsen uddelt i henhold til evner og praktik. Blandt hendes egne opgaver var at stege fiskefileterne, varme leverpostej, stege bacon og champignoner. Duften fik munden til at løbe i vand.
Ved middagsbordet fortalte Hilde familien om fundet af bedstemorens breve. Hun havde med vilje gemt dagens brev. ”I dag tænker jeg tilbage på gamle dage. Brug en stund på at dele gode minder med dine kære.”

I Hildes soveværelse var den ene side af rummet en gammel skabsvæg. Hun havde nu brugt timer på at lægge hyldepapir og hygget sig med at gå retro i den moderne verden. Hun glædede sig til at få alt på plads på hylder og bøjler. Det var bøvlet at have tøjet liggende rundt omkring i kasser og poser.
Da hun endelig var færdig, satte hun sig i sin dejlige lænestol med et glas gløgg og bedstes brev.
”Hvis du stadig ligner mig, så elsker du julefilm. Se din yndlings eller en ny – med et tæppe omkring dig i sofaen. Hyg dig.”

Det var blevet sent aftenen før, hvor hun ikke havde kunnet vælge imellem to film – og endt med at se dem begge. Heldigvis havde hun en eftermiddagsvagt på arbejdet, så hun forsømte ikke noget. Måske skulle hun se at få læst dagens brev, det hændte jo, at det sendte hendes tanker i en hel anden retning.
”Jeg elsker julekonfekt, behøver jeg at uddybe?”
Hilde slikkede sig om munden, og brugte ikke mange minutter, før hun var klar til at komme ud at købe ind.
Hvis det havde været en acceptabel undskyld at blive hjemme fra arbejde for at lave konfekt, havde hun gjort det.

”Skal du have et juletræ? Det skal kunne nå at akklimatisere, inden det skal pyntes, ved du nok.”
Hildes tanker fløj tilbage til barndommens familieudflugter til en juletræsplantage. Smilet fyldte straks hendes ansigt og hjertet slog lidt hårdere. Længere nede ad vejen, havde hun set et skilt, der tilbød et stort udvalg af juletræer.
Hun klædte sig varmt på og begav sig spændt på vej.
I laden stod flere slags grantræer – i alle størrelser, men Hilde fik en sav og gik ud i plantagen for at finde sit eget.
Hjemme igen satte hun det i en spand vand i skuret til afdrypning.

”Har du allerede al den juletræspynt, du kan tænke dig? Hvis ikke – skulle du lave noget selv.”
Tanken var allerede dukket op, da hun så træet i plantagen. Hun ville pynte stilfuldt i år. Stjerner, kugler og engle. Selvom hun satte nostalgien omkring jul meget højt, var hendes papirstjerner ikke længere værdige til en plads på træet. Det var på høje tid at flette nye. Hun havde for længst indkøbt materialerne, men var bare ikke kommet i gang med arbejdet endnu.
Hun fyldte sit yndlingskrus med varm gløgg og satte sig ved spisebordet med stjernestrimler – hvid og guld – omkring sig.

Det havde været en dejlig dag på jobbet. Hilde følte sig godt tilpas, at hun faktisk havde gjort en forskel. Selvom hun var fysisk træt af at have været i gang hele dagen, havde hun et oparbejdet overskud til at opleve noget. Dagens brev fra Bedste lød således: ”Kæreste barnebarn. Jeg ville elske at tage dig med til julemarked – i ånden.”
Hilde elskede også julemarkeder og plejede at være afsted til flere forskellige hvert år. Hun behøvede egentlig ikke bedstemorens tilskyndelse, men hun var ikke ked af den.
Imellem boder med julepynt, nørklerier og lækre mad- og drikkevarer nød hun resten af eftermiddagen.

”Da jeg var barn, hængte vi appelsiner med nelliker indstukket op i december. Den duft forbinder jeg med jul.”
Hilde sænkede brevet og strøg kærligt hånden over det. Hun kunne huske appelsinerne fra bedstemorens hjem i julen. Dagen før på julemarkedet havde hun blandt andet købt nogle fine bånd og tørrede nelliker til dette formål. Hun havde også købt en del andet julestads, som hun havde arrangeret i vindueskarmen. Sit eget lille vinterlandskab.
Den karakteristiske duft fyldte køkkenet, mens Hilde sirligt stak nelliker i et par appelsiner. De røde bånd var klistrede af frugtsaft, til gengæld duftede de dejligt. Det blev yndigt.

Den fjerde søndag i advent oprandt. Hilde pustede på sin the og spekulerede over, hvordan hun skulle få juletræet til at stå pænt i stuen. Åndsfraværende rakte hun ud efter dagens julebrev. ”Gudstjenesterne op til jul er så hyggelige. Du bør se, om du kan få tid til én.”
Hilde tjekkede ugeavisen og fandt at den nærmeste kirke havde gudstjeneste om et par timer. Så kunne hun måske nå at få juletræet afbalanceret inden da.
Det var en hyggelig kirke og en rar ceremoni, hvor hun mindedes sin bedstemor.
Hjemme igen var juletræet klar til at blive pyntet i hvid, rød og guld.

”I min tid skrev man julekort til sine nære og kære. Hvad gør man i dag?”
Hilde lagde eftertænksomt brevet fra sig. Ja, hvordan gjorde man egentlig i dag? Man scrollede rundt og lurede på hinandens opslag på sociale medier.
For slet ikke at tænke på, hvem man i dag vil definere som sine nære og kære. Hun tog et stykke papir og begyndte at skrive navne på familiemedlemmer. De fleste af dem, havde hun set for nyligt. Hun tilføjede venner, som heller ikke var uoplyste om, hvordan hendes liv forløb.
Hun besluttede at skrive den samme hilsen til alle på listen.

”En hyggelig tradition fra min barndom var at spille banko Lillejuleaftensdag.”
Hilde kom til at grine ved tanken. Hun kunne godt huske, at Bedste havde forsøgt at føre traditionen videre – både til sine børn og børnebørn. Det havde ikke været en udpræget succes. Det var ikke al slags underholdning, der overlevede tidens tand.
Hun rynkede panden og spekulerede, hvis hun ikke huskede helt galt, var det hende, der havde Bedstes gamle bankospil. Det måtte hun se, om hun kunne finde. Selvom der ikke var nogen at spille med i dag, kunne hun jo tage det med på arbejde i morgen.

Juleaftensdag, og i dag var det en arbejdsdag.
Hilde trak kitlen over sin røde strikkjole og kontrollerede at juleøreringene stadig sad, hvor de skulle. Selvom der var regler for påklædningen, valgte hun at se bort fra dem i dag. Juleaften var noget særligt, og det skulle gøres så festligt som muligt for de patienter, der ikke kunne være sammen med deres familie denne dag.
Om eftermiddagen fik hun endda et par kolleger til at hjælpe med at arrangere bankospil. Det blev et festligt højdepunkt.
”Kære du. Jeg håber, at du har haft en dejlig julemåned med hyggelige minder og genoplevede glæden derved.”

Det var den tredje søndag i advent og nu kun godt to uger tilbage til nytår. Hilde lod årets begivenheder defilere forbi på den indre skærm. Der havde været gode oplevelser, hun smilede for sig selv, og mindre gode oplevelser, hun lagde beroligende hånden over hjertet.
”Kære barnebarn. Kan du huske de smukke julekoncerter i kirken?”
De var ikke flittige kirkegængere i Hildes familie og anså vel nærmest kirken som en kulturarv, men julekoncerterne var skønne. Hun undersøgte straks, om hun kunne finde et arrangement tæt på.
Få timer senere sad hun i en fyldt kirke opløftet af fantastisk lyd og stemning.