Dating nu om dage. Hvor skal man overhovedet starte? Det var lettere i gamle dage, hvor man gik til halbal eller blev sat sammen med en fyr gennem vennegruppen.
Et af appens spørgsmål er:
Hvad søger du? Langvarigt forhold, venskab, noget useriøst. Hun ønsker bare en mand, der dukker op af sig selv og tilbyder kærlighed, tryghed og glæde.
Det banker på døren, og hun farer forskrækket sammen. Det var hurtigt. På vej forbi spejlet retter hun på håret. Man må jo gøre sig umage.
En lille, tynd mand af arabisk afstamning står med en kasse og et anstrengt smil.

Pakkemanden virker hverken specielt lækker eller særligt interesseret. Han rækker bare mobilen frem og ønsker en kvittering. Skuffet laver hun et uspecificeret zigzag mønster på skærmen, og får uden problemer overladt det dyrebare stykgods.
Tilbage til datingappen.
Alder: 51
Børn: Ja
Højde! Hun ville ønske, at det ikke var vigtigt. Men det er det. Ikke hendes højde alene. Men hendes højde i forhold til hans højde. Hun taster: 180 cm.
Rygning: Aldrig.
Afstand: Tæt nok på til at man gider at køre og langt nok væk til at man ikke behøver se ham hver dag, skulle det være en fejltagelse.

Åh gud, profilen skal have mindst 1-3 fotos – gerne flere.
Hun bladrer kritisk sine tvivlsomme selfies igennem. Tænk at hun overhovedet har gemt så mange dårlige billeder af sig selv. Hun udvælger to, som hun kan leve med. Det er jo sådan, hun ser ud.
Ups. Nu har hun oprettet sin profil med et minimum af oplysninger. Hun sukker frustreret.
Nå, det må vente, hun har andre ting, hun skal bruge tid på.
Senere på dagen – under indkøbsturen, lægger hun tilfældigvis mærke til flere notifikationer til datingappen. Johnny, Kjeld, Brian, Ahmed kan lide hendes profil og ønsker at matche!

Hun sætter sig godt til rette med et glas sommerdrik og sin telefon. Nu vil hun se på galleriet af yppige mænd. Hun starter med det overraskende store antal, der synes om hendes ufuldstændige profil – i øvrigt uden tekst.
Johnnys første billede er af et brudepar, hvor han er gommen. Er han gift? Hun klikker forundret ind på teksten.
Single, fri af tidligere forhold, søger en selvstændig, smuk kæreste. Jeg kommer gerne hjem til dig!
Der er noget lunkent ved ham Johnny. Hvem er det, han tænker at kunne tiltrække med et foto fra sit bryllup? Hun trykker på krydset.

Den næste hedder Kjeld. En smilende, trind mand på 68 år. Han ser flink ud, men 17 år ældre er alligevel en del. Mon ikke man kan selektere på alder? Hun klikker rundt i menuen og finder ud af, at der er en del specifikationer, hun kan vælge ud fra. Ikke ryger, alder mellem 47 og 57, minimum 180 cm høj. Sikke et kødmarked. Nu føler hun sig meget overfladisk. Det kunne meget vel tænkes, at der sad en ganske sød mand, på 58 år, 175 cm høj, som bare manglede en god grund til at stoppe med at ryge.

Hun beslutter alligevel, at Kjeld ikke er noget for hende. Så er der Brian. Han er 50 år. Hun ser hans billeder igennem. 4 ud af 5 viser en veltrænet mand med bar overkrop og et lettere arrogant smil til kameraet. Det ser også ud til, at han har en del tatoveringer. Har hun noget imod kropsudsmykning?
Det er ikke tatoveringerne, der generer hende, bliver hun enig med sig selv om, det er attituden. Brian bliver dermed også afvist.
Ahmed, 24. Bare nej! Selvom hans hud er gylden og tænderne hvide, er han bare for ung. Hvad tænker han dog?

Fra hovedmenuen begynder hun at se på profiler. De første fire mænd får et kryds udelukkende på grund af udseendet. Hun mærker en dårlig samvittighed nage. Det er okay at vælge på den måde, fortæller hun sig selv, det kan jo være hendes fremtidige partner.
Der er formentligt også mænd, der har fravalgt hende af samme årsag? Hun overvejer et øjeblik at blive fornærmet, men indser hurtigt dobbeltmoralen. Hun er heldigvis ikke så anonym, at alle vil kunne lide hende.
Bertil, 49 har et sødt smil og et glimt i øjet. Gad vide hvad han har skrevet om sig selv?

Hun bemærker, at hun sidder med et smil på læben og læser hans tekst opmærksomt igennem. Beskrivelsen indeholder blandt andet: Lidt nørdet, har børn og elsker 80er musik. Hun griner for sig selv. Er der virkelig nogen, udover hende selv, der vil fremhæve dét, som positive egenskaber. Hun klikker på hjertet uden at se billederne. Det ville være så ærgerligt, hvis der dukkede en ekskone eller endnu værre, en hund – op på et af de næste billeder, når han nu virker så sympatisk. Hjertet udløser et match! Bertil må være online og interesseret i en hemmelig type som hende.

Hans første besked lander kort efter.
”Hej. Du ser godt nok sød ud. Hvordan har din dag været indtil videre?
Min har været rigtig god og blev bedre med dette match.
Vil du fortælle lidt om dig selv?
Jeg prøver så vidt muligt at se positivt på livet. Glæder mig over de små ting i hverdagen, udfordrer gerne mig selv og elsker at lære nyt. Jeg er tilfreds med mit liv, men jeg savner en kvinde at dele det med.”
Hun smiler og indser, at hendes dag også blev en tand bedre. Dejligt at en fremmed kan bibringe denne glæde.

Hun har brug for at tænke over et passende svar til Bertil. Imens kigger hun videre på de næste profiler. Af lutter befippelse kommer hun til at klikke på hjertet fem gange i træk uden at have set nærmere på dem. Chokeret konstaterer hun, at det udløser fem nye match. Hvad sker der? Liker mænd bare ukritisk alle profiler?
Kalle, 55 skriver: ”Hey smukke. Du har en sexet udstråling. Skal vi mødes og se om tiltrækningen er lige så stor ude i virkeligheden?” Selvom hun er frastødt af den ligefremme første kontakt, tjekker hun hans billeder. Selvfed brandmand med hund.

Så desperat føler hun sig alligevel ikke. Kalle bliver høfligt holdt ud i strakt arm.
”Hej Kalle. Jeg tror ikke, jeg er, hvad du søger.”
Svaret kommer hurtigt. ”Så du er altså en snerpet, gammel kælling. Farvel so!” og vupti er samtalen blokeret.
Hun ser forundret på skærmen og sunder sig lidt. Virkelig? Hun fastslår snart, at hun ikke har lidt noget større tab. Næste levende billede – kom ind.
Ole, 45. ”Hej skat. To vigtige spørgsmål. Hvad er din favoritstilling? Kan du tage 25 cm?”
Denne gang er det hende der sletter matchet – uden at svare først. Vor herre bevares!

Uden de store forhåbninger kigger hun på det næste match.
Mads, 52 ser faktisk ret godt ud. Flot figur, venlige øjne, tiltrækkende smil. Næste billede – samme mand med en storgrinende pige på omkring 5 år. ”Min prinsesse.” Åh nej. Hun ved ikke, hvad der er værst; en mand på 52, der har så ungt et barn, eller at han kalder hende prinsesse. Det kan hans pæne udseende ikke opveje. Eller kan det? Hun betragter ham endnu en stund, mens hun forestiller sig selv som bonusmor for minimennesket. Nej tak, hun ryster på hovedet. Det bliver et meget sikkert nej tak.

Thomas, 51. Gentleman, ærlig, uselvisk, drømmer om at møde min sidste store kærlighed.
Hun mærker, at panden rynker. Underligt, når det ellers er sådan en mand, hun drømmer om. Han ser en smule hærget ud, ældre end sin alder, men et intelligent, intenst blik. Profilteksten tyder gennemtænkt og velformuleret. Hungrende efter kærlighed uden at være desperat. Hun ser på hans billeder og føler efter. Det er vel også et spørgsmål om at møde nogen, se om der er den dér berømte kemi?
En uro flimrer igennem hende. En anden berømthed indfinder sig. Mavefornemmelsen. Den skal man heller ikke kimse ad.

Hun forlader profilen og undlader at tage stilling.
Det er på tide at svare Bertil, 49. Hun læser hans besked igennem igen.
”Hej Bertil. Min dag har været god,” skriver hun. Hun overvejer at opdigte en gåtur, der får hende til at fremstå mere aktiv, end hun egentlig er. Nej, der er ingen grund til at begynde at lyve. Hun ændrer til ”rigtig god” og fortsætter. ”Jeg er ved at være et sted i livet, hvor jeg kan og vil stå ved mig selv. Jeg accepterer livets op- og nedture, men arbejder på at have flest gode dage.” Tryk send.

Bertil har stadig ikke fået ret meget at vide om hende, men nu har hun i det mindste svaret. Hun klikker sig ind på hans profil og ser igen på det foto, han præsenterer sig med. Hans smil er smittende, så hun smiler. Okay, han skriver, at han er 180, så er han nok nærmere 175. Det er underligt, at mange mænd lyver om højden, den kan jo ikke undgå at blive afsløret, når man mødes. Hvis det er nødvendigt at snyde med noget, der er så let at gennemskue, hvad kan han så ellers finde på at snyde med?

Ups – det er da en fordom, der vil noget. Hun bør lade tvivlen komme ham til gode.
Tre prikker dribler på en linje og insinuerer, at han er ved at skrive en besked.
”Kære du. Det lyder som en god indstilling til livet.” Efterfølgende har han sat fire ens, grinende emojis. Smilet fylder atter hendes ansigt. ”Hvad får du tiden til at gå med? Jeg skal til at lægge to maskinfulde rent tøj sammen, så forstyr mig endelig, alt hvad du kan.” Igen fire grinende smileys.
”Jeg overvejer, om en to år yngre mand er kuvøseguf.” Hun trykker grinende send.

”Det vil jeg mene. Helt sikkert guf. Hvor mange børn har du, og hvor gamle er de? Mine er 10 og 12.” Hun læser beskeden og slipper et suk. Hendes egne børn er store, og to af dem for længst flyttet hjemmefra. Skulle hun og Bertil blive til noget, er der potentielt 8-10 år endnu med hjemmeboende børn. Magter hun det?
”Mine er store 27, 21 og 15”, skriver hun. Måske skræmmer det ham, at hun har store børn? Bør hun i samme omgang nævne barnebarnet? Det er som om, man automatisk bliver regnet for gammel, når man har barnebarn.

”Du ser alt for ung ud til at kunne have så voksne børn. Jeg var selv ret længe om at komme i gang.” Bertil bruger den samme grine-smiley efter næsten hver sætning. Af en eller anden grund synes hun, at det er sødt, som om han er lidt gammeldags på en nørdet måde.
”Jeg håber, at du ikke skal have flere, ellers må du nok lede videre.” Hun sætter for en sikkerheds skyld en smiley.
”Jeg venter til der kommer børnebørn – længere ude i fremtiden.”
Det er vist stikordet, hun skriver. ”Sådan nogle er skønne, jeg har allerede mit første.”

Over de næste dage får hun en del notifikationer angående mænd, der ønsker at matche, men ud fra de beskeder, som hun udveksler mange af med Bertil, tænker hun, at hun muligvis allerede har fundet det bedste match. De har endnu ikke mødt hinanden, og hun har ikke travlt.
Det er hyggeligt at skrive sammen. Der er både seriøse, alvorlige emner på tapetet og små, sjove øjebliksbilleder fra hverdagen. Hver dag når hun vågner, er der en sød morgenhilsen fra ham, som hun skynder sig at besvare.
”Jeg har virkelig lyst til snart at møde dig. Er du mon klar?”

Hun tænker over det. Han er virkelig sød på skrift, måske er det på tide at finde ud af, om der også er kemi i virkeligheden.
”Ja. Har du lyst til at gå en tur med mig?” Sommerfuglene letter i en kæmpe uorganiseret flok i hendes mave. Hun venter med tilbageholdt åndedræt og stirrer på skærmen. Der sker ingenting. Det ser ud til, at han har læst beskeden, men han svarer ikke. En masse forskellige tanker farer forbi på den indre skærm. Fortrød han? Var det et andet slags møde, han havde i tankerne? Sendte han beskeden til den forkerte?

”Undskyld, at jeg var så længe om at svare. Jeg undersøgte lige, om der skulle være nogle seværdige områder, der ligger i tilpas afstand for os begge.” Han nævner tre forskellige steder i nærheden. ”Vi kan mødes i aften, i morgen eller i overmorgen, – derefter kommer ungerne hjem til mig igen. Dur én af de dage for dig, – eller har du et andet forslag?”
Hun ler af sig selv. Af gammel vane havde hun antaget, at den lange responstid bundede i noget negativt. I stedet havde han gjort sig umage med at finde et sted at mødes. Dejligt!

De aftaler at mødes senere på dagen i udkanten af et skovområde. Hun er spændt på om samtalen flyder lige så let ansigt til ansigt, som den gør på skrift.
Sommerfuglene blafrer over at skulle møde ham i levende live.
Gad vide om han har en udpræget dialekt? Hendes egen er mest fremtrædende, hvis hun bliver meget opslugt af et emne – eller, som hendes børn vil påpege, når hun skælder ud.
Hun har tænkt sig at møde ham uden makeup og i afslappet tøj. Hvis han bagefter stadig synes om hende, så er han værd at gøre sig umage for.

Hun parkerer sin bil og kan straks genkende Bertil, som nåede frem før hende. Hans store smil og venlige udstråling tegner nærmest et hjerte i luften. Hendes eget hjerte banker hårdt og hurtigt. Hvad nu hvis …! Hun stopper tankestrømmen og maner sig selv til besindelse. Hvad nu hvis han er det bedste, der nogensinde vil ske for hende, men hun ikke kommer til at opleve det, fordi hun allerede inden første møde forestiller sig, at han er den næste nar i hendes liv. Hun kan ikke lade ham bøde for alle de fjolser, hun hidtil har mødt. Rolig hjerte.

”Hvor er det dejligt at møde dig. Må jeg give dig et kram?” Hans dialekt afslører ikke umiddelbart, hvor han kommer fra, men hans varme udstråling, er allerede på vej ind i hendes kantede aura.
”Ja, selvfølgelig.” Hun breder armene ud og glæder sig til at lære ham bedre at kende, som man kun kan krop mod krop, sind til sind og hjerte mod hjerte.
Hans kram er blødt og dejligt, og selvom hun først lige er trådt ind i det, har hun ikke lyst til at forlade det igen. ”Jeg er lidt nervøs.”
”Vi tager det stille og roligt.”